Et hjertesuk, en sommer og et ladestik

Jeg har virkelig nydt min sommer – hver eneste uge. Jeg har været på Bornholm. Jeg har været i Hvide Sande. Jeg har hygget med min familie. Jeg har krammet og talt med mine veninder. Jeg har nydt, at en lille killing er flyttet ind. Jeg har været frivillig på vores lokale festival og jeg har haft mindedage. Jeg har grædt dér. Jeg har grinet dér. Og jeg har bare holdt sommerferie i fuldt flor. Herinde har der derfor været lidt stille – jeg har nemlig haft brug for at sætte ladestikket i og lade mine batterier helt op. For lige om lidt starter valgkampen, og så er det godt at være klar. Jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde den 4. august – og jeg håber, at du også har haft en sommer fyldt med glæde, varme og ro.

Den 12. juli delte jeg en historie til min lillebror. Han er stadig hele min verden – selvom han ikke er i min verden. Jeg savner ham. Derfor deler jeg den også med dig her:

Kære lillebror

I dag er bare en dato for de fleste. En lørdag, en fødselsdag, en bryllupsdag, bare en dag. Men for mig er den alt andet end almindelig.

I dag er det 23 år siden, du forlod denne verden.
23 år siden, jeg hørte din stemme for sidste gang.
23 år siden mit hjerte bristede – og aldrig helt blev helt igen.

Jeg kan stadig huske lyden af stilheden den aften. Den mærkelige ro, da alt bare stoppede. Din vejrtrækning, din krop, dit liv. Og mit liv… ændrede sig for altid.
Der blev et før og et efter. For den dag døde ikke kun du – en del af mig døde også.

Jeg savner dig hver eneste dag. Nogle dage stille, andre med tårer. Savnet har ændret form gennem årene, men det har aldrig sluppet sit tag i mig.

Du mangler i alt, hvad jeg gør. I alle fejringer, i alle hverdage, i alle de øjeblikke, hvor jeg ville ønske, du kunne være der. Nogle gange er jeg bange for at glemme din stemme, din latter, måden du sagde mit navn på. Tiden gør minderne tågede, men følelsen af dig – den lever stadig krystalklart i mit hjerte.

Du er mit evige hvad nu hvis. Hvad nu hvis du stadig var her. Hvordan ville dit liv have set ud? Hvem ville du være i dag? Hvordan ville det være at have dig ved min side som voksen? Jeg ved, at du ikke ville have ønsket, at jeg gik i stå. Og på en mærkelig måde har dit fravær givet mig mod. Til at leve. Til at mærke. Til at tage chancer. Fordi jeg ved, hvor hurtigt alt kan forsvinde. Du er med mig i så meget, jeg gør. I min styrke, i min sårbarhed, i mit mod, i min kærlighed. Du er det tavse ekko i mit hjerte. Du er mit savn, men også min drivkraft.

I aften kl. 22.03 vil jeg tænde et lys. For dig. For alt det, du var. Og for alt det, du stadig er i mig. Jeg elsker dig. Jeg savner dig. Og jeg glemmer dig aldrig.

Din storesøster Charlotte

Næste
Næste

Det er ingen skam at fylde 54