Undskyld - men ja, det er mig med bilen

Nogle gange skal man bare spørge…Ofte får man et nej – men en gang imellem, så får man også et ja!
Det er en sætning, mine sønner har hørt mange gange. Jeg siger det tit til dem, og jeg lever også selv op til det.

Jeg har et lille budget til valgkampen – jeg har ikke økonomien til andet og samtidig, så er det helt bevidst. Jeg nægter at acceptere præmissen om, at man hvert fjerde år skal bruge enorme summer og lånte penge på at blive genvalgt. Jeg tror på, at der må være andre måder at gøre det på.

For mig handler det ikke om store kampagner. Voldsomme mængder af valgplakater. Eller store armbevægelser. Det handler om at være synlig og tilgængelig i hverdagen – hele tiden, ikke kun under valgkampen. Borgerne i min kommune betaler jo min løn, og det tager faktisk alvorligt. Jeg har aldrig ønsket eller bedt om en fyrstelig aflønning – jeg ønsker blot at gøre en forskel i hele min kommune.

Så da kommunalvalget nærmede sig, skrev jeg til en i mit netværk. Jeg spurgte, om han ville sætte folie på min bil – uden at få en krone for det. Vi mødtes, vi snakkede, og han sagde ja. Jeg blev faktisk ret rørt.

I onsdags fik jeg så sat det på min elskede Renault Megane E-tech. Og jeg indrømmer gerne, at det føles ret vildt - også grænseoverskridende – men jeg er pissestolt. Stolt over, at han sagde ja. Stolt over resultatet. Og stolt over, at jeg fik den her mulighed.

Det tog halvanden time at transformere min bil til en “kørende valgsplakat”. Jeg sad på en stol ved siden af og så bilen blive forvandlet. Blev ret rørt undervejs - imens jeg tænkte:


Nogle gange får man faktisk et ja! ❤️

PS. Det er samtidig en kæmpe fordel - for min 17-årige teenager. Der netop har fået kørekort. Er nu pludselig ikke lige så begejstret for, at låne min bil - total win-win!