Når man først har sagt A, så skal man også sige B…

Jeg ankom til Gerlev Kro & Hotel fredag aften i mørke og silende regn. Indenfor fandt jeg formanden for Jægerspris Pensionistforening, den seje Lisbeth Wendelboe Ejsing.

Og da jeg jo er godt opdraget, tænkte jeg, at jeg lige ville gå rundt og hilse på dem alle. Lad mig blot nævne, at der var mere end 100 deltagere. Men når man først har sagt A, må man også sige B, så der var ingen vej udenom.

Tak for en utrolig hyggelig aften. Det er længe siden, jeg har grint så meget. Skønt selskab, lækker mad og dejlige sange gjorde aftenen til noget helt særligt. Tak for muligheden

Du kan læse min tale herunder:
Kære medlemmer, gæster, frivillige og venner af Jægerspris Pensionistforening.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for invitationen og for muligheden for at være med på denne ganske særlige dag. Det er en stor ære at få lov til at stå her og sende en varm lykønskning til en forening, der gennem 85 år har haft en uvurderlig betydning for så mange mennesker. 85 år.

Det er et imponerende jubilæum. Men når vi fejrer 85 år i dag, fejrer vi ikke blot et antal år på kalenderen. Vi fejrer mennesker. Vi fejrer frivillighed. Vi fejrer sammenhold. Og frem for alt fejrer vi fællesskab.

For historien om Jægerspris Pensionistforening begyndte tilbage i 1941, hvor foreningen blev stiftet under navnet Gerlev-Dråby Alders- og Invalideforening med Kristian Jacobsen som den første formand.

Midt i en svær tid fandt mennesker sammen om noget af det vigtigste, vi har: fællesskabet. Siden dengang er verden blevet forandret igen og igen. Men én ting har bestået. Behovet for at mødes. Behovet for at høre til. Behovet for at være en del af noget større end sig selv. Det er netop det, denne forening har været rammen om gennem generationer.

Gennem årene har tusindvis af mennesker været en del af foreningen. De har mødt hinanden til banko, foredrag, musik, udflugter, fællesspisning og utallige hyggelige tirsdage.

Men det, der har fået folk til at komme igen, har aldrig kun været aktiviteterne. Det har været menneskene. Det har været smilet ved døren. Den ledige stol ved bordet. Samtalen over kaffekoppen. Omsorgen for hinanden. Det er dét, der skaber et rigtigt fællesskab.

Når en forening kan bestå i 85 år, skyldes det ikke tilfældigheder.

Det skyldes de mange frivillige og bestyrelsesmedlemmer, som gennem årene har taget ansvar, brugt deres fritid og bidraget med energi, idéer og engagement. Fra Kristian Jacobsen og de første pionerer til de mange formænd, bestyrelser og frivillige, der har taget stafetten videre gennem årene.

Derfor skal der i dag lyde en stor og hjertelig tak til alle dem, der har været med til at gøre foreningen til det, den er i dag. I har ikke blot drevet en forening. I har skabt relationer. I har skabt glæde. I har været med til at bekæmpe ensomhed. I har skabt et sted, hvor mennesker føler sig velkomne og værdsatte. Og det er måske noget af det mest værdifulde, man overhovedet kan give hinanden.

I dag er Jægerspris Pensionistforening en af Sjællands største pensionistforeninger med flere hundrede medlemmer, som hver uge mødes i Kignæshallen. Det fortæller ikke blot noget om foreningens størrelse. Det fortæller noget om dens betydning. I en tid, hvor mange taler om ensomhed og manglende fællesskaber, står I som et lysende eksempel på det modsatte. I viser, at fællesskab ikke opstår af sig selv. Det skabes af mennesker. Af mennesker, der møder op. Af mennesker, der rækker hånden ud. Af mennesker, der siger: "Du er velkommen her."

Det er præcis dét, I har gjort i 85 år.

Derfor fejrer vi i dag ikke kun fortiden. Vi fejrer også nutiden. Og vi tror på fremtiden.

For når et fællesskab har stået stærkt siden 1941, er jeg sikker på, at det også har mange gode år foran sig. Så lad os løfte glasset for de 85 år. For alle dem, der gik forrest. For alle dem, der bærer fællesskabet videre i dag. Og for alle dem, der bliver en del af det i årene fremover.

Hjerteligt tillykke med jubilæet og tak for alt det, I gør for hinanden og for lokalsamfundet.

Skål!